Efter at have siddet i et fly med en yderst ucharmerende inder i otte timer og moedt et par modarbejdende lufthavnsmedarbejder i Chennai lufthavn, var jeg lettet og glad over at vaere ankommet til Indien efter 9,5 aar! Under koereturen hen til min organisations kontor hoerte jeg skinger indisk musik, mens bilen bumlede afsted. Jeg blev en smule foelelsesladet af at se alle de genkendte aspekter i den indiske kultur. Farverne, menneskerne, dyrene og det smukke landskab og det umulige at undgaa, fattigdommen.
Efter at have ventet 4 timer paa at blive hentet saa jeg kunne komme ud paa boernehjemmet, gik det op for mig at ligesom i Latinamerika var der i Indien ogsaa noget der hed "India-time"
Boernehjemmet - Abarasi Social Action
Da jeg ankom til boernehjemmet blev jegt anbragt paa et lille vaerelse. Efter jeg havde pakket ud, , gik der ikke langtid foer jeg fik en smule hjemmeve. Heldigvis var der to piger fra Norge og Danmark, saa det gav lidt ro i maven at snakke med dem.
Foertste arbejdsdag
Efter en masse nye indtryk og 13 timers lang soevn blev der banket haardt paa min doer. "SISTER! EAT" Indra min madmor kan sandelig raebe hoejt ogsaa selvom man har oerepropper i.
Morgenmaden bestod af en soed kop te, dosa (en slags pandekage) og chutney (krydret kokossovs) Ikke daarligt at staa op til!
Der er i alt 142 soede inder boern mellem 5-18 aar paa boernehjemmet og jeg fik en dejlig velkomst af en masse nysgerrige boern. Jeg gik helt sikkert sagt mit navn mindst 500 gange og hvor jeg kommer fra. Da jeg jo oprindeligt kommer fra staten Tamil Nadu i det sydlige Indien forstaar jeg flydende tamilsk og har snakket det som lille. Saa det er sjovt at proeve det af og kommunikere med boernene, selvom det er begraensetm, hvad jeg kan sige og jeg har nu faaet tilnavnet "Tamil aunty"
Paa min foerste dag oplevede jeg ogsaa at stroemmen gaar jeavnligt og det ikke er saa let at faa fat i toiletpapir.
Norske Camilla og jeg tog en gul auto ind til Dindegul centrum og saa fik jeg koebt de noedvendige ting. I supermarket fandt jeg ud af at systemet var en smule anderledes. Foerst skriver de varene ind og laver en bon, saa gaar du til en anden kasse og betaler og faar et stempel paa din bon, til sidst gaar du til en tredje kasse og viser din bon og faar dine varer!
Midt i stoevet, varmen og menneskemyldret var en ko faldet ned i en slagts betongroeft\kloak. Tre maend proevede at hive den op. Hvordan den var kommet faldet der ned fatter jeg ikke, men undervejs kom flere inder til og selv trafikken gik i staa. I Danmark ville man sikkert have sent en kran ud, men inderne er kreative, med lidt samarbejde og et tov er jeg sikker paa at det lykkedes!
Efter at have ventet 4 timer paa at blive hentet saa jeg kunne komme ud paa boernehjemmet, gik det op for mig at ligesom i Latinamerika var der i Indien ogsaa noget der hed "India-time"
Boernehjemmet - Abarasi Social Action
Da jeg ankom til boernehjemmet blev jegt anbragt paa et lille vaerelse. Efter jeg havde pakket ud, , gik der ikke langtid foer jeg fik en smule hjemmeve. Heldigvis var der to piger fra Norge og Danmark, saa det gav lidt ro i maven at snakke med dem.
Foertste arbejdsdag
Efter en masse nye indtryk og 13 timers lang soevn blev der banket haardt paa min doer. "SISTER! EAT" Indra min madmor kan sandelig raebe hoejt ogsaa selvom man har oerepropper i.Morgenmaden bestod af en soed kop te, dosa (en slags pandekage) og chutney (krydret kokossovs) Ikke daarligt at staa op til!
Der er i alt 142 soede inder boern mellem 5-18 aar paa boernehjemmet og jeg fik en dejlig velkomst af en masse nysgerrige boern. Jeg gik helt sikkert sagt mit navn mindst 500 gange og hvor jeg kommer fra. Da jeg jo oprindeligt kommer fra staten Tamil Nadu i det sydlige Indien forstaar jeg flydende tamilsk og har snakket det som lille. Saa det er sjovt at proeve det af og kommunikere med boernene, selvom det er begraensetm, hvad jeg kan sige og jeg har nu faaet tilnavnet "Tamil aunty"
Paa min foerste dag oplevede jeg ogsaa at stroemmen gaar jeavnligt og det ikke er saa let at faa fat i toiletpapir.
Norske Camilla og jeg tog en gul auto ind til Dindegul centrum og saa fik jeg koebt de noedvendige ting. I supermarket fandt jeg ud af at systemet var en smule anderledes. Foerst skriver de varene ind og laver en bon, saa gaar du til en anden kasse og betaler og faar et stempel paa din bon, til sidst gaar du til en tredje kasse og viser din bon og faar dine varer!
Midt i stoevet, varmen og menneskemyldret var en ko faldet ned i en slagts betongroeft\kloak. Tre maend proevede at hive den op. Hvordan den var kommet faldet der ned fatter jeg ikke, men undervejs kom flere inder til og selv trafikken gik i staa. I Danmark ville man sikkert have sent en kran ud, men inderne er kreative, med lidt samarbejde og et tov er jeg sikker paa at det lykkedes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar