Cruz the Coast

The Farvela Rochinha

Mellem alle de store bygningsværker i kæmpe Rio, er der også store områder med slumkvarterer, kaldt "Farvela". Disse områder vokser midt inde i byen hist og pist. De vokser og vokser og når der ikke er mere plads nede i dalen eller hele vejen op til de høje klipper, så bygger de bare et hus ovenpå et andet. Det fungerer sådan, at hvis du finder dig en fri plet, kan du vare tage grunden og bygge dig et hus. Når der ikke er mere plads har folk i stedet solgt deres tag og overboen har bygget et nyt hus ovenpå og sådan forsætter det. Det hænner at det nederste hus falder sammen , men til gengæld hvis du bor øverst bliver du nød til at kravle op af en meget høj og ustabil stige.
Husene er i alle mulige farver, så udsigten er noget for sig! Farvelaerne er små byer, som har deres egne kiosker, butikker og transportmiddel til at komme til toppen af farvelaen med. Man kommer op ved hjælp af langsomme busser eller vilde motorcykeltaxaer, men hvis du som mig, har boet på et bjerg og jævnligt taget trufier op, er motorcykeltaxaturen ikke det vildeste.

Jeg besøgte den største farvela i Rio, kaldt Rochinha og der var i alt 4 hovedveje, alt andet var små gyder. I gaderne var der også ledninger over alt, fordi at folk havde elektricitet og internet-kabel koblet til det samme kabel. Så de ikke behøver at betale for elektricitet, tv og internet. der udover betaler de ikke husleje og folkene har større chance for at blive ansat i storbyen, da firmaer i Brasilien skal betale kørselspenge og farvelaerne derfor har en fordel ved at være plantet midt i det hele. Udover at farvelaerne er meget anderledes end DK, så er miljøet også helt anderledes. Kvarterne bliver styret af politiet men også er drugdealerne. Familierne for op til 9 børn, kvinderne får børn i en alder af 12, hvilket gør at man sagtens kan have børnebørn i en alder af 25 år. Mange af farvelaerne har også farlige områder, men de har alle en gylden regel, der hedder: " Man stjæler ikke inde i farvelaen" Områderne er meget populære og de vokser og vokser, så der efterhånden ikke er plads til alle menneskerne. Der går også en del rygter om "farvela-parties", så hvis du kender en brasilianer kan du være heldig og blive inviteret med til en ægte brasiliansk farvela-fest!!!!

Ægte brasiliansk strandkultur

I storbyen Rio de Janeiro er der masser af mulighed for at blive lækkerbrun og slappe af på de mange strande langs kysten. Brasilianerne er vilde med at vise deres smukke kroppe frem og udnytter hver en mulighed til det. De populæreste strande er Cobacabana og Ipanema. I højsæsonen er strandene helt proppet med mennesker, så det er umuligt at få sig en plads. I den ene ende af Ipanema kommer de unge og smukke, i den anden ende kommer de homoseksuele. Brasilianerne elsker at vise sig og er på det område et meget stolt folk. Strandkulturen er at strandløverne (mændene) står opsigtsvækkende med farverige og små speedos og strandbabes (kvinder) i meget meget lidt dækkende bikinier. Mændene er ofte trænet, pumpet og brune.  Nogle gange står de smurt ind i olie og viser sig frem for forbigående eller dem der sidder i nærheden. Andre måder at vise sig på er ved at løbe langs stranden i ført olie eller have noget opsigtsvækkende på. Langs stranden er der også workout muligheder eller slack-line mellem træerne. Og om søndagen er den inderste vej langs stranden spærret for biler og folk løber, skater, cykler og der er igen mulighed for at vise sig. På stranden sælges der også tæpper, smykker, is, drikkevarer og mad. Så nu har du den perfekte opskrift til en strandtur i Brasilien!

Rio - Arkitektoniske kæmpe højhuse, en befolkning på 14 millioner, lækre hvide strande, fest og sambamusik på gaden. Velkommen til Rio de Janeiro et storby eventyr!!!!

The World Of Bolivia

 I horisonten anes en stråle

Synet sig intet kan måle

Lyset fra solen humøret løfter

Og bjergkæder, dybe dale og kløfter

Inti´s strålerne varmer hvert stykke natur

Og hele Pachamama ændrer struktur 

  Nu hvor dag og lyset står på

Kun naturens lov bestemme måI 

5000meters højde jeepen kører

Suser forbi vulkaner og farverige søer

Bumler over bjerge og ned i dale

Videre gennem vindblæsende ørken sale   

I støv og tørke står stentræet i sandet

Kort efter knaser jeepen mod isflager i vandet

Nær bjerge med indhold af dyrebar karat

Ses en vulkan der snart er parat

Fra toppen med røgsky og pippen

Det ses fra kikkerten i jeepen  

I støv og tørke står stentræet i sandet

Kort efter knaser jeepen mod isflager i vandet

Nær bjerge med indhold af dyrebar karat

Ses en vulkan der snart er parat

Fra toppen med røgsky og pippen

Det ses fra kikkerten i jeepen     

Dampende gejser på min hud jeg mærker

Mineraler i dette landskab er sande værkerI 

Det fjerne Inti starter sin solnedgang

En helt farvesymfoni gengiver en klang

Mørket tager over og natten bliver lang

Himlens mange stjerner rokker i takt til min sang   

I denne højde mørket er mig nær

Men Luna og stjernerne er det hele værd

Ser på stjerneskud og mælevej

Ønsker at livet skal blive en leg

I dette mulm og mørke jeepen kører

Og stemningsmusik jeg stille hører         

Salar de Uyuni er en kæmpe klat

Og saltkrystallerne er hvidere end vat

Den aller største saltørken jeg nu ser

4 dage er gået og jeg vil have mere

Fredfyld stiger smukke Inti op

Og varmer Pachamama og min lille krop     

Castillo de Familia Gomez

Der var engang et land meget langt borte, som hed Bolivia. Der boede en sød og en kærlig kongeligfamilie i et lille fint og unikt slot oppe på et meget højt bjerg. Familien bestod af prinsesse Carmen, kong Angel og deres børn prinsesse Daniella, prinsesse Lennia, og prinsen Miguel Angel. Prinsesse Daniella havde også en nydelig datter, prinsesse Isabel på 3 år. Det lille slot bestod af en fin spisestue, hvor alle måltider blev holdt, en opholdstue, to fine sovekamre, et lille køkken, et kongeligt toilet med en prinsesse potte og en lille gård med masser af rustikke tørresnore.

En dag var der et frygteligt stormvejr og regnen skyllede ned. Pludselig bankede det på den store tunge port, men familien lukkede aldrig op før det magiske kodeord var blevet sagt. ”Hvad er det magiske kodeord ellers bliver I ikke lukket ind?” Udenfor stod prinsesse My og prinsesse Me som kom fra et lille land endnu længere borte. De vidste heldigvis hvad det magiske kodeord var og sagde: ”PIP-PIP-PIP!” og den tunge port gik langsomt op. Prinsesserne var drivvåde og kolde og blev hurtigt budt indenfor i varmen. Inde i det lille slot fik prinsesserne et rigtigt prinsesse-bad og rigtige prinsessesenge inde i det ene sovekammer. Der sov de hele natten til den lyse morgen.

Efter hanen havde galt, blev prinsesse My og prinsesse Me vækket og budt på morgenmad, som selveste prinsesse Carmen havde lavet. Denne kongefamilie var nemliga anderledes, de arbejde også selv for føden ligesom alle mulige andre familier. Kong Angel lavede lys til hele kongeriget, Prins Miguel Angel lavede smykker af det pureste guld, Daniella og Lennia underviste i det kongelige teater, kunst og – balletskole og prinsesse Isabel gik i prinsesseskole. Prinsesse Varmen stod for madlavning, som var yderst lækkert, tøjvask, indkøb og alt det som skulle ordnes, når man boede i et slot. Hver søndag solgte hun også smukke hjemmestrikkede prinsessekjoler på det lokale marked. Alle i kongefamilien var generelt gode til at hjælpe til i det lille slot. De to nye prinsesser fra det lille land endnu længere borte blev hurtigt en del af familien. De hjalp til på det kongelige teater, kunst og – balletskole og hjalp til rundt omkring, hvor de kunne. Prinsesserne var meget glade for deres nye familie, men en dag blev de nød til at rejse tilbage, hvor de kom fra. Familien ville altid være i deres hjerter og en dag ville prinsesserne helt sikkert komme tilbage til det lille slot højt oppe på bjerget.

SLUT-PRUT-FINALE!!!!!!!!