Choroico

Klar-parat-start! – et godt og nyt vendepunkt

Efter My og jeg har været her i halvanden måned og fået ny familie og nye jobs, er livet i El Alto gået fra masser fritid til masser af aktiviteter, kreativitet og projekter. Vejret er blevet bedre og solen skinner oftere end det regner. VI løber, styrketræner og dyrker Yoga. Vi danser og er kreative og livet vil os kun godt!Efter Cecilie, My og jeg har lavet flotte kreative plakater og reklameret med workshops på skoler, er der kommet godt gang i vores workshops, som bl.a. er moderne dans kreativitet, og sang. Derudover har vi selv sat nogle nye projekter i gang, som bl.a. er at undervise vi på en skole med en klasse på 40 elever i engelsk og en anden klasse på 30 elever. En gang om ugen laver vi aktiviteter for børn og unge der bor gaden og et par gange om ugen hjælper vi til i en børnehave. Vi bruger masser af tid og hygger os med at forberede vores aktiviteter i løbet af ugen. Hvis vejret er godt sidder vi ude i solen og hører god musik og laver materialer til vores kreative workshop ved bl.a. klippe i gamle plastikflasker, samle fjer og blade. Vi har masser af idéer og frygt ikke at vi glemmer at udfører dem! 

Danse-workshop med Maya Paya Kimsa

I mandags var jeg hos org. Maya Paya Kimsa, som arbejder med gadebørn i det fattige område i El Alto. Inden vi skulle ud på gaden og finde børn  og unge til vores workshop, blev vi forberedte godt. Vi fik bl.a. Maya Paya Kimsa veste på og de lærte os gadehåndtegnet i El Alto. Sammen med 3 bolivianer, 1 frivillig belgier, 1 frivillig tysker og 1 frivillig østriger gik Cecilie, My og jeg på jagt efter nogle gadebørn, som vi kunne lave workshops for. Jeg må indrømme at denne oplevelse var en barsk. Til at starte med mødte vi en flok voksne som vi hilste på og gav håndtegn til. De havde alle ar, sår og manglede tænder eller noget andet. De talte utydeligt og var sikkert enten fulde eller skæve. Men de fleste var venlige og behagelige at snakke med og interesseret i at hilse på de nye. 

Vi gik videre og mødte adskillige mennesker som gerne ville hilse, snakke eller byde os på en drink. Efter lidt gå tur i El Altos slumkvarter mødte vi nogle børn. Børnene boede på gaden fordi de enten var blevet misbrugt, slået eller det ikke fungerede i deres hjem. Drengene levede at stjæle mens pigerne levede af at sælge sig selv og de kendte vist alle til at sniffe lim, da de indimellem forsvandt og vendte tilbage.

Det vi var nok børn gik vi i gang med workshop på en basketballbane. Desværre havde Maya Paya Kimsa kun nogle enkelte sange med på deres ghettoblaster og de fleste af børnene ville se på eller gik deres vej igen. Nogle af os dansede rundt og var skøre til musikken. Jeg er sikker på børnene fandt det underholdende og de var nok bare generte. Så vi endte med at høre musik og snakke med børnene og de unge. Det fleste af dem ville gerne snakke og var meget interesseret i hvor vi kom fra. Andre børn sagde ingenting, men det var sikkert fordi de var generte eller fordi de ikke kendte os bedre.  Mange af dem havde sår på arme og ben og det blev der også taget af og renset. Det var en rigtig fed oplevelse af få lov at snakke og være sammen med gadebørnene og jeg ser frem til at bruge tid med dem næste mandag

Choroico – En weekend i varmen

Fredag aften efter vores workshops var Cecilie, Mathilde, My og jeg klar til at holde weekend i Choroico. Men vi var tilsyneladende endt på den forkerte busterminal i La Paz og busserne var holdt op med at køre den dag. Så prøvede igen næste dag kl. 5.oo om morgenen.Vi tog med en minibus og lagde os til at sove selvom bussen kørte vildt i de mange sving i bjerglandskabet. Efter 3 timer ankom vi og var en smule overrasket over der ikke var varmere og over det meget tågede landskab. Sol var der ikke og Choroico var heller ikke vild turistet, men det var heller ikke højsæson. Til gengæld var der utrolig mange lokale over alt ved pladsen af centrum af byen. Det gled lidt ud af da vi skulle finde vores hotel, som lå en smule øde. Men til gengæld havde hotellet den vildeste udsigt ud over bjergene og en idyllisk atmosfære.

Den første dag stod på afslapning og udforskning af byen. Vi mødte nogle rigtig søde argentiner, som vi hang ud med på hotellet og drak rødvin med.  Dagen efter tog vi en taxa ud til de 3 flotte vandfald og endte med at bade i det sidste. Det var vildt koldt og sikke en strøm vandet havde. Taxachaufføren var så sød at fortælle og vise os en kæmpe mark med kokabuske.

Efter lidt overvejelser tog vi ud for at zipline (svævebane). Jeg må indrømme jeg var ved at skide i bukser over tanken om at svæve fra det ene bjerg til det andet bjerg i tusindmeters højde. Da vi nåede frem og skulle underskrive på at vi ikke ville sagsøge den hvis der skete os noget, blev det hele en smule mere ubehageligt. Men jeg skrev under og fik en masse udstyr på og så gik turen op. Uheldigvis ville sikkerhedsmanden havde jeg tog turen først og mine ben blev til gelé. Så jeg tog den sidste tur med en af sikkerhedsmanden til den første platform. Og tænk engang jeg overlevede og det var slet ikke ubehageligt, men der imod utrolig smukt. Jeg tog den næste tur selv og det var fedt at svæve fra det ene bjerg til det andet over floder og vilde jungler. Det var fedt at overvinde sin egen grænse og have adrenalin i hele kroppen!