Udflugt til staten Kerala

Munnar - Den groenne plet i bjergene                                                                                                         15.-17.feb

"Dyt-dyt" Bussen rumler afsted til alt for hoejt indisk musik og dythorn. Jeg befinder mig i en typsik og traengt "party"bus i Indien fyldt med en 25 volontoer og en masse inder paa vej til Munnar. Efter 10 timer i bus, og ondt i numsen af at sidde paa et saede, der vipper fra side til side, naar bussen frem i baeldravende moerke. 
Under aftensmaden paa en indisk restaurent kommer jeg i snak med en dansk pige, Pernille, som allerede har vaeret her i 4 maaneder og elsker Indien. Vi faar bestilt og tjeneren kommer tilbage med en helt forkert suppe til hende. Hun faar en ny uden suppens hovedingrediens og den smager af indenting (jeg smager selv) Tjeneren er under hele perioden meget forvirret og laver en del fejl. Jeg undrer mig over hvorfor de andre tjener bare staar og kigger og hvorfor det i det hele taget er saa ueffektivt!
Pernille fortaeller et ex. paa hvordan restaurentsystemet kan vaere:

- 15 ansatte tjerner paa en restaurent og til et bord er der:
- En rigtig tjener der tager imod bestilling
- En anden der giver drikkevarer
- En til at give tallerkener
- En til at give glas og vand
- En der giver bestillingen videre til koekkenet
- En der kommer med maden til den rigtige tjener, som giver den til kunden

- Man kan altsaa ikke bare kalde en hen og bede om vand, hvis det ikke er den rigtige til jobbet. Saa vil personen blive totalt forvirret, da det er den rigtige tjener, som skal goere jobbet! 
Hjemme i Danmark kan en tjener klare det hele, men den kollektivistiske tankegang i Indien giver arbejde til flere og saa er det jo ikke helt skidt med ueffektivitet!

Om loerdagen staar jeg op til det smukke landskab i bjergene, hvor groenne og frodige tebuske gror. Temperaturen er koelig og luftener frisk. Vi begiver os paa en lang jeeptur i bjergenes sving og nar frem til en lille oase, hvor vi skal ride paa elefanter. Her bliver det hele sknapt saa smukt! Jeg blev naesten ligesaa nervoes, som da jeg skulle proeve at zip-line i Bolivia og nervoesiteten kom nok af en ubehagelig ride tur ogsaa i Bolivia paa nogle lidt for "vilde" heste! Men jeg tog mod til mig og saa skete der det, at en elefanttemmer blev sur paa elefant, hvilket var skyld i at elefanten blev sur. Den elefant skulle jeg saa ride paa med to andre piger. Knap saa fedt. Under turen skaeldte elefanttemmeren konstant ud og han havde en pind med en skarp spidst, der til tider blev brugt. Stakkels elefant! Ingen af de indvolverede noed turen, og oplevelsen var en smule turistet, og med disse daarlige dyreforhold goer jeg det aldrig igen!







En anden lidt sjovere episode, var da vi volontoerer, hvor de fleste er hvide, stod i en kreds og en bus kom koererne forbi. En mand fra bussen faar oeje paa kredsen og skynder sig at tage et billede. Lidt efter stopper bussen og gaet hvem der loeber over vejen og tager et billede og suser tilbage igen og saa koerer bussen ellers afsted igen! 
Den sidste dag besoegte vi et temuseum. Der var en super laekker duft af te og et spaendende fordrag om teproduktionen. Da jeg var lille var min onkel leder af en tefabrik i Ooty (Tamil Nadu) saa hele udflugten i bjerglandskabet med teplantager bragte nogle gode minder frem.

Ved en udsigtspost, var det aabenbaart dobbelt saa dyrt at komme , som en indisk statsborger

Et hurtigt stop ved teplantagerne. 

Her var der mange trapper og en smuk udsigt naar skyerne er vaek!

Sort, hvid og groen teblade vokser paa samme kvist. Hvid er dog den dyreste og produceres  kun i smaa maengder