Indisk babyshower

Efter Kanniyakumari udflugten tog Mise og jeg bussen tilbage mod Madurai, saa vi kunne vaere med til Aruls soesters babyshower. Det var blevet ret sent og det endte med at vi sad i en offentlig bus til kl.2 om natten! Der skete dog ikke noget, men natkoeresel i en off. bus er slet ikke sikkert for to piger som os. Men det var alligevel fedt at se storbyen Madurai midt om natten, for om dagen er der kostant mennesker, trafik og dyr og naar det begybder at blive moerkt holder kvinderne sig inden for, saa jeg har ikke set det mindste efter moerkets frembrud. Madurai er en traditionel-indisk-bundet  by med masser af larm, men paa dette tidspunkt var der faktisk stille, naesten ingen biler, folk sov paa gaden, selv koer sov ude paa vejen. Jeg foelte mig ret heldig over at opleve sovende Indien. Da vi ankom paa hotel var vi ret overtraekke og havde kun faa timer soevn foran os inden vi skulle staa op til indisk babyshower.

  Vi fik koebt baby/produkter og legetoej til cermonien, men det viste sig at vaere helt anderledes end det vi havde forventet. Det var min mors ven Arul, som jeg tidligere har skrevet et indlaeg om, som havde en soester i 7. maanede. Til cermonien sad hun i en stol som var stillet frem som en trone. Kvinderne kom op og oenskede hende tillykke og gav hende armbaand paa. Bagefter fik kvinderne en gave, der bestod af en fin skaal med armbaand, bendi og slik. Vi fik givet hende vores gave og det viste sig at alle andre havde givet gaver som sarees og frugter til hende. ( Det er meget almindeligt at give kokosnoedder, bananer osv. til indiske cermonier) Saa til indiske babyshower koeber der gaver til den gravide, men mon ikke vores gave nok skal blive brugt naar barnet kommer. Efter det vigtigste var overstaaet fik vi varm mad. Vi spiste paa gulvet og brugte bananblade som tallerken. Baade Prabhu, Mise og jeg syntes det var haardt at sidde i skraederstilling i saa lang tid adgangen. Da vi havde spist gik Mise,Arul, Prabhu og jeg op paa taget, hvor der var en flot udsigt over Meenakshi templet. Mens jeg stod og noed udsigten kom mine tanker hen paa Mises og min rejse rundt i store Indien. Jeg foelte mig et oejeblik lykkelig over at faa lov at opleve saa meget og over at have mere i vente!

Det sydligeste punkt - Kanniyakumari

Mise og jeg arrangerede en weekend tur til byen Kanniyakumari, hvor jeg har vaeret foer. Vi fik 5 volontoer med paa ideen. Under den 7 timers lange koeretur moedte vi en tysk pige, som joinede vores udflugt. Hun havde vaeret i pratik paa et indisk hospital og tog nu den sidste tid i Indien paa egen haand. Loerdag morgen blev vi hentet af vores guide i en  jeep og koerte os til Roundport Beach (Vattakottai beach). Det var et paent fort med en smuk udsigt udover det Indiske Ocean.

  Det vidste sig at guiden slet ikke var guirde, men bare en chauffoer og var paa vej hen til alle mulige steder uden for Kanniyakumari,, hvor vi ikke ville hen. Efter lidt kommunikationsproblemer og diskution bestemte vi os for at ringe til vores kontaktperson Pandi (Projects Abroad) og saa gik turen ellers til oen, hvor  "Vivekananda Rock Momorial" er. Vi tog til en baad til en naeliggende oe med en masse indiske turister. Denne oe er det sydligste punkt i Indien og det eneste punkt hvor Den Bengalske Bugt, Det Indiske Ocean og Det Arabiske Hav moedes. Oets tempel baere paa en skat, nemlig Parvathis fod (Shivas kone) Historien lyder paa at Parvathi bad til Shiva om at komme hjem til hende staaende paa sin ene fod.
Fra oen kunne man se hen til 'Vivekananda Rock Momorial" som var en skulptur af en filosofiske og vis mand ved navn Swami Vivekananda. Oen jeg stod paa havde ogsaa et lille palads til aere for ham. Oen var meget fredfyldt isaer med den smukke udsigt udover de tre have.
Da vi kom tilbage paa fastland shoppede vi og spiste frokost. 

  Efterfoelgende koerte vi til Hanuman templet. ( tempel for abeguden) Udvendgt var det meget smukt og detaljeret og indvendigt var der smaa moerke detaljeret gange og mystisk  lyde fra messer og ofringer. Udenfor sad et par pilgrimme med langt hvidt skaeg og orange klaeder. En af dem sad med en hundehvalp og det saa nok saa soedt ud! 

Neaste stop var ved Wooden Palads, hvor selve omraadet var i staten Tamil Nadu men paladset laa staten i Kerala. Turist prisen var taarnhoej i forhold til den lokale billetpris, saa det droppede vi at se. Sidste stop var ved en strand, hvor vi saa solnedgangen, dog var der overskygget men det var rart at gaa langs strandkanten og samle tankerne og finde flotte skaller. 

Landsby festival

I en landsby naer boernehjemmet blev der holdt en uges festival med liv, musik og ting jeg aldrig troede at jeg skulle opleve! Man skulle have vaeret i mit sted for at have en nogenlunde ide om hvilke surealistiske oplevelser jeg har faaet med paa vejen. Saa i for lige lidt billeder i stedet for. Enjoy!

Hurra-du-er-blevet-voksen cermoni!

I dag var jeg til en cermoni ved en familie, som var knyttet til boernehjemmet. Naar en indiske pige faar sin foerste menstruation er det er en stor fest! Og det skal fejres med venner og familie! Det svarer lidt til en konfirmation, for pigen bliver i oejeblikket "voksen" og faar en masse gaver bestaende af frugter, blomster, smykker og haarpynt. Pigen er ofte ogsaa ifoert en fin sare og en masse pynt og blomster, saa man ikke er  et sekundt itvivl om hvem det drejer sig om. Hvis I vil vide mere om denne slags cermoni, saa sig til:-) 

Soendagsudflugt!

I soendags inviterede min mors ven Arul og hans familie, som ogsaa bor i dindigul, mig paa middag. Jeg tog Mise med hjem til dem og da vi bor sammen paa et simpelt vaerelse paa et boernehjem, hvor vi er vant til at boerne deler alt, var der noget af en kontrast. Det var en velhavnende og velfungrende familie, men som en hver anden inder var yderst gaestfrie, saa man ikke kunne foele sig andet en velkommen. I anledningen af mig som "aerestgaest" havde moren staaet i koekkenet hele morgen og kokkereret vegetarisk indisk mad. Det var foreste gang siden jeg ankom, at jeg fik tilbuds saa staerk mad, men det smagte fantastisk! Efter maden tog vi en lur i familiens seng. (ja, inder er meget gaestfrie og det er bare om at faa oplevet saa meget som muligt) Saa det sagde vi ja til, selv vi selvfoelgelig ikke kunne sove. I stedet laa vi snakkede om de mange kulturelle forskelle mellem indiske og danske familie sammenkomster. En dansker ville nok have flere planer i loebet af en dag, og her haenger man ud i flere dage ellers er det naermest uhoefligt. Efter at vi fik slaaet mave, gik turen til en stort tempel uden for Dindigul. Jeg maa indroemme at jeg stadig foeler mig som en "tempel-nybegynder", da der er saa mange ritualer og jeg fik da ogsaa lavet er par fejl denne gang, da der aabenbart er forskellige ritualer i hvert enkelt templet. Men mon ikke jeg laere det, for det er bestemt ikke sidste tempeltur! 

Skattejagt!

Mise og jeg arrangerede en skattejagt paa pladsen for de 142 boern. Med hedenede sol, hyperaktive unger, 6 husmoedre og kun 7 poster gik showet igang med et slag paa klokken. Efter alt for meget kaos og skatten blev fundet var Mise og jeg meget traette! Selvom vi var for faa voksne og timingen var elendig, smilede boernene og havde det sjovt, saa det var det hele vaerd!

Team Clean

I lordags var der stor rengoeringsdag paa boernehjemmet. Alt skulle stoeves og pudses af, saa boernene fik besked paa at tage deres slidte toej paa. For foerste gang saa jeg pugerne med filtret og uglet haar, mens drengenem sjovt nok lignede sig selv. Mange af pigerne brugte deres sjaler som sloer, saa stoevet bare kunne komme an! Se hvor yndige de er:-)