Indisk babyshower
Efter Kanniyakumari udflugten tog Mise og jeg bussen tilbage mod Madurai, saa vi kunne vaere med til Aruls soesters babyshower. Det var blevet ret sent og det endte med at vi sad i en offentlig bus til kl.2 om natten! Der skete dog ikke noget, men natkoeresel i en off. bus er slet ikke sikkert for to piger som os. Men det var alligevel fedt at se storbyen Madurai midt om natten, for om dagen er der kostant mennesker, trafik og dyr og naar det begybder at blive moerkt holder kvinderne sig inden for, saa jeg har ikke set det mindste efter moerkets frembrud. Madurai er en traditionel-indisk-bundet by med masser af larm, men paa dette tidspunkt var der faktisk stille, naesten ingen biler, folk sov paa gaden, selv koer sov ude paa vejen. Jeg foelte mig ret heldig over at opleve sovende Indien. Da vi ankom paa hotel var vi ret overtraekke og havde kun faa timer soevn foran os inden vi skulle staa op til indisk babyshower.
Vi fik koebt baby/produkter og legetoej til cermonien, men det viste sig at vaere helt anderledes end det vi havde forventet. Det var min mors ven Arul, som jeg tidligere har skrevet et indlaeg om, som havde en soester i 7. maanede. Til cermonien sad hun i en stol som var stillet frem som en trone. Kvinderne kom op og oenskede hende tillykke og gav hende armbaand paa. Bagefter fik kvinderne en gave, der bestod af en fin skaal med armbaand, bendi og slik. Vi fik givet hende vores gave og det viste sig at alle andre havde givet gaver som sarees og frugter til hende. ( Det er meget almindeligt at give kokosnoedder, bananer osv. til indiske cermonier) Saa til indiske babyshower koeber der gaver til den gravide, men mon ikke vores gave nok skal blive brugt naar barnet kommer. Efter det vigtigste var overstaaet fik vi varm mad. Vi spiste paa gulvet og brugte bananblade som tallerken. Baade Prabhu, Mise og jeg syntes det var haardt at sidde i skraederstilling i saa lang tid adgangen. Da vi havde spist gik Mise,Arul, Prabhu og jeg op paa taget, hvor der var en flot udsigt over Meenakshi templet. Mens jeg stod og noed udsigten kom mine tanker hen paa Mises og min rejse rundt i store Indien. Jeg foelte mig et oejeblik lykkelig over at faa lov at opleve saa meget og over at have mere i vente!
Efter Kanniyakumari udflugten tog Mise og jeg bussen tilbage mod Madurai, saa vi kunne vaere med til Aruls soesters babyshower. Det var blevet ret sent og det endte med at vi sad i en offentlig bus til kl.2 om natten! Der skete dog ikke noget, men natkoeresel i en off. bus er slet ikke sikkert for to piger som os. Men det var alligevel fedt at se storbyen Madurai midt om natten, for om dagen er der kostant mennesker, trafik og dyr og naar det begybder at blive moerkt holder kvinderne sig inden for, saa jeg har ikke set det mindste efter moerkets frembrud. Madurai er en traditionel-indisk-bundet by med masser af larm, men paa dette tidspunkt var der faktisk stille, naesten ingen biler, folk sov paa gaden, selv koer sov ude paa vejen. Jeg foelte mig ret heldig over at opleve sovende Indien. Da vi ankom paa hotel var vi ret overtraekke og havde kun faa timer soevn foran os inden vi skulle staa op til indisk babyshower.
Vi fik koebt baby/produkter og legetoej til cermonien, men det viste sig at vaere helt anderledes end det vi havde forventet. Det var min mors ven Arul, som jeg tidligere har skrevet et indlaeg om, som havde en soester i 7. maanede. Til cermonien sad hun i en stol som var stillet frem som en trone. Kvinderne kom op og oenskede hende tillykke og gav hende armbaand paa. Bagefter fik kvinderne en gave, der bestod af en fin skaal med armbaand, bendi og slik. Vi fik givet hende vores gave og det viste sig at alle andre havde givet gaver som sarees og frugter til hende. ( Det er meget almindeligt at give kokosnoedder, bananer osv. til indiske cermonier) Saa til indiske babyshower koeber der gaver til den gravide, men mon ikke vores gave nok skal blive brugt naar barnet kommer. Efter det vigtigste var overstaaet fik vi varm mad. Vi spiste paa gulvet og brugte bananblade som tallerken. Baade Prabhu, Mise og jeg syntes det var haardt at sidde i skraederstilling i saa lang tid adgangen. Da vi havde spist gik Mise,Arul, Prabhu og jeg op paa taget, hvor der var en flot udsigt over Meenakshi templet. Mens jeg stod og noed udsigten kom mine tanker hen paa Mises og min rejse rundt i store Indien. Jeg foelte mig et oejeblik lykkelig over at faa lov at opleve saa meget og over at have mere i vente!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar