mandag den 16. april 2012

D. 12. april er ”Børnenes dag”


Om torsdagen underviser My og jeg på en lokal skole i El Alto. Men denne torsdag var det ”Børnenes dag” og der var derfor ingen undervisning. Inden vi gik så vi børn, som var klædt ud som alt muligt. Senere på dagen tog Cecilie, My og jeg til La Paz for at fejre denne særlige dag. Ude foran is og kage butikken ”Brosso” stod en bamsebjørn omringet af en masse glade børn. Vi var så heldige at få kroner på hovedet og bagefter spiste vi en masse kage og is.
Dagen efter skulle My og jeg møde op foran COMPA kl.7.30 for at mødes med de andre frivillige. Vi skulle ud til skoler og lave underholdning for børn, da COMPA ikke kunne nå ud til alle skole på selve dagen. Mere vidste vi ikke, men vi var alligevel klar på opgaven og for en gang skyld også klar på at stå tidligt op.Bolivia er et af de lande, der ikke tager tid så tungt, så vi mødte først op kl.7.55. Men der var ingen foran COMPA og huset var ikke en gang åbent. Det synes vi var mærkeligt og gik hjem til Cecilie for at fortælle hende det. Vi besluttede os for at tage hjem til os og falde i søvn til en god film, men kl.8.30 ringede COMPA til os og spurgte hvor vi blev af og af sted måtte vi. På den første skole klædte nogle af kollegaerne sig ud som klovne. De gav sig til at spille på trommer og gik ud på gaden for at samle børn til begivenheden. Vi tog børnene i hånden, dansede og hoppede rundt med dem. De var vilde med det og da vi endte i skolegården igen lavede Teater Trono (COMPAS teater) sjove forestillinger.


 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar