Der var engang et land meget langt borte, som hed Bolivia. Der boede en sød og en kærlig kongeligfamilie i et lille fint og unikt slot oppe på et meget højt bjerg. Familien bestod af prinsesse Carmen, kong Angel og deres børn prinsesse Daniella, prinsesse Lennia, og prinsen Miguel Angel. Prinsesse Daniella havde også en nydelig datter, prinsesse Isabel på 3 år. Det lille slot bestod af en fin spisestue, hvor alle måltider blev holdt, en opholdstue, to fine sovekamre, et lille køkken, et kongeligt toilet med en prinsesse potte og en lille gård med masser af rustikke tørresnore.
En dag var der et frygteligt stormvejr og regnen skyllede ned. Pludselig bankede det på den store tunge port, men familien lukkede aldrig op før det magiske kodeord var blevet sagt. ”Hvad er det magiske kodeord ellers bliver I ikke lukket ind?” Udenfor stod prinsesse My og prinsesse Me som kom fra et lille land endnu længere borte. De vidste heldigvis hvad det magiske kodeord var og sagde: ”PIP-PIP-PIP!” og den tunge port gik langsomt op. Prinsesserne var drivvåde og kolde og blev hurtigt budt indenfor i varmen. Inde i det lille slot fik prinsesserne et rigtigt prinsesse-bad og rigtige prinsessesenge inde i det ene sovekammer. Der sov de hele natten til den lyse morgen.
Efter hanen havde galt, blev prinsesse My og prinsesse Me vækket og budt på morgenmad, som selveste prinsesse Carmen havde lavet. Denne kongefamilie var nemliga anderledes, de arbejde også selv for føden ligesom alle mulige andre familier. Kong Angel lavede lys til hele kongeriget, Prins Miguel Angel lavede smykker af det pureste guld, Daniella og Lennia underviste i det kongelige teater, kunst og – balletskole og prinsesse Isabel gik i prinsesseskole. Prinsesse Varmen stod for madlavning, som var yderst lækkert, tøjvask, indkøb og alt det som skulle ordnes, når man boede i et slot. Hver søndag solgte hun også smukke hjemmestrikkede prinsessekjoler på det lokale marked. Alle i kongefamilien var generelt gode til at hjælpe til i det lille slot. De to nye prinsesser fra det lille land endnu længere borte blev hurtigt en del af familien. De hjalp til på det kongelige teater, kunst og – balletskole og hjalp til rundt omkring, hvor de kunne. Prinsesserne var meget glade for deres nye familie, men en dag blev de nød til at rejse tilbage, hvor de kom fra. Familien ville altid være i deres hjerter og en dag ville prinsesserne helt sikkert komme tilbage til det lille slot højt oppe på bjerget.
SLUT-PRUT-FINALE!!!!!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar