KULTURCHOK
Efter længe ventet ankommer vi alle 5 volontører til Bolivia! Med jetlag og højdesyge kommer 3 af os igennem kontrollen uden 60 dags visum. Knap så god start…. Klokken er 00.35 og det er mørkt og koldt. En smule forvirrede og trætte kører vi mod COMPA (kulturhus), hvor vi skal overnatte til den næste morgen. Godnat!
Puh… hvor er det hårdt at gå op ned af trapper. Min krop føles som 100år! 4000meters højde er ikke lige til at spørge med. Selvom min krop føles sådan, har jeg sommerfugle i maven og er spændt på at møde min familie. MS Danmark og Platformen i El Salvador har forberedt mig på en masse, men næste jeg skal til at fortælle havde ingen af os forventet.
En kvinde ved navn Jaque siger Mys og mit navn og kalder os hen. My og jeg kigger på hinanden. ”Er det her en joke?” Vi går med hende og bliver præsenteret for vores nye hjem og fælles værelse. BOM! ”Er det her mon midlertidig?” ”Sagde MS ikke vi fik hver en familie i løbet af de 3 måneder?” siger vi og kigger på hinanden. Vi er begge lidt mundlamme over hvor lidt forberedte vi er på situationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar