Kigger på mine støvler, der er fuldstændige brune er støv fra bunden af en frodig, tilgroet og tropisk skov på bjergsiden af Cerro de Guazapa i La Mora. Jeg har begivet mig ud på hård og svedig overlevelsestur i det fri. Samtidig med dette er jeg på en historisk rejse, hvor vores lokale guide fortæller og viser fortiden af en ubarmhjertig borgerkrig. Tænk at nogen har boet her i dette landskab af bakker, sten og jungle? Vi ser bombede huller og ruiner af en kirke og af huse. Deres beskyttelsesrum er huller i i jorden og minder slet ikke om noget lignende hjemme i Danmark. Her har der virkelig været krig og det er ikke mere end 20 år siden det sluttede.
Av! Noget kravler og bider mig på låret og jeg kan se en myre åbenbart føler sig truet af mig. Følelsen mærker jeg igen og igen og jeg opdager flere af dem sidder på min krop. Hvordan de er havnet der, er min første tanke. Jeg begynder at lægge mærke til min egen krop, jeg sveder og mit tøj klistrer. Jeg skal tisse, men er egentlig også tørstig efter iskold vand. Jeg rundt med en lille pose med vand, hvor et lille surerør er stukket ned i. Sådan gør de lokale og man skal lige vænne sig til smagen af plastik, men lige nu er der intet bedre en vand. Jeg er igen opslugt af mine beskidte sko og de sten jeg går på. Det er svært at gå på den stejle sti uden at snuble og falde og endnu sværere at holde øje med naturen. Min krop er træt og de andre har fart på. Jeg begynder at lægge mærke til, at her er stille. Alle er i sin egen verden, ligesom jeg er optaget af mig selv. Jeg ser op på de tillukkede træer, men jeg kan ikke se ud over bjerget. Men hold op hvor er her smukt og skønt. Tænk at jeg går her i denne smukke natur og at jeg går på siden af en vulkan! Da vi når op til målet og ser hvilken udsigt der er over El Salvador, er det hele prisen værd. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar